For pensionsmodtagere med bopæl i udlandet er kun bestemte pensioner ud af en række pensionsarter skattepligtige i Tyskland. I hvilket omfang de enkelte pensioner bliver beskattet afhænger til dels af, hvilken pensionsart der er tale om, og hvordan pensionsbidragene er blevet behandlet rent skattemæssigt i opsparingsfasen.
Følgende livrenter og andre ydelser bliver beskattet i medfør af § 22, nr. 1, 3. punktum, litra a), aa) EStG:
Livrenter og andre ydelser fra
- lovpligtige pensionsforsikringer
- alderspensionskasser for landbrugere
- pensionsordninger for bestemte erhverv samt
- basispensionsprodukter (såkaldt “Rürup-pension”. Der er her tale om aftaler, som garanterer udbetaling af en månedlig livsvarig livrente for den berettigede, når vedkommende er fyldt 60 eller 62 år, eller er bestemt til supplerende dækning i tilfælde af invaliditet og nedsat erhvervsevne eller til sikring af efterladte, § 10, stk. 1, nr. 2, litra b) EStG).
I en overgangsperiode frem til 2039 overgår disse ydelser til fuldstændig efterfølgende beskatning. Det gælder ydelser fra både indenlandske og udenlandske pensionsforsikringsinstitutioner. Alle udbetalinger fra de nævnte pensionsordninger hører som hovedregel til de ydelser, der skal beskattes. Det gælder dog ikke for ydelser, som er skattefri i medfør af § 3 EStG. Fratrædelsesgodtgørelser eller refusioner af bidrag fra den lovpligtige pensionsforsikring, alderspensionskasser for landbrugere eller pensionsordninger for bestemte erhverv kan således under visse omstændigheder være skattefri i medfør af § 3, nr. 3 EStG.
Fra og med 2005 er det ikke længere renteandelen af de pågældende pensioner, der bliver beskattet, men beskatningsandelen. Det gælder også for efterlønsordninger, enke- og enkemandspensioner, børnepensioner og pensioner i tilfælde af nedsat erhvervsevne, som hidtil blot er blevet beskattet med den særligt fordelagtige renteandel i henhold til § 55 i bekendtgørelsen om indkomstskat.
Beskatningsandelen er en bestemt procentdel, som er fastsat ved lov for det respektive pensionsår, dvs. det år man går på pension. Begyndende med 50 % i 2005 forhøjes beskatningsandelen for hver ny pensionistårgang med 2 procentpoint i perioden 2006-2020 og med 1 procentpoint i perioden 2021-2040 (jf. tabellen i § 22, nr. 1, 3. punktum, litra a), aa), 3. punktum EStG):
- Beskatningsandelen for alle pensionister i 2004 og for dem, der går på pension i 2005 udgør uanset alder 50 % af pensionsbeløbet.
- Beskatningsandelen udgør 52 % for dem, der går på pension i 2006.
- Beskatningsandelen udgør 54 % for dem, der går på pension i 2007 osv.
Forhøjelsen af beskatningsandelen gennemføres, indtil pensionister, der går på pension i 2040, skal beskatte deres pensioner i fuldt omfang (beskatningsandel på 100 %). På det tidspunkt vil den overgang til efterfølgende beskatning, som lovgiveren har stilet mod, være fuldt afsluttet.
Den beskatningsandel, der skal anvendes for pensionsåret, anvendes på den årlige bruttopension. Det beløb, der fremkommer derved, bliver trukket fra den årlige bruttopension, og man får derved den skattefri del af pensionen. Den beregnes det år, der følger efter pensionsåret og bliver så fastlagt for hele pensionens løbeperiode (§ 22, nr. 1, 3. punktum, litra a), aa), 4. og 5. punktum EStG). I pensionsåret beregnes det skattepligtige beløb kun ved anvendelse af beskatningsandelen. Er den skattefri del af pensionen først blevet beregnet, fører regelmæssige reguleringer af pensionen ikke til omberegning af den skattefri del af pensionen, hvorfor fremtidige pensionsforhøjelser er underlagt fuld skattepligt.
Beskatningsandelen beregnes af bruttopensionsbeløbet og ikke af det faktisk udbetalte beløb. For pensionisters vedkommende, som er obligatoriske forsikrede i den lovpligtige sygekasse, er det således pensionsbeløbet før fradrag af egenbetaling til syge- og plejeforsikring, der er afgørende, og for frivilligt eller privat forsikredes vedkommende er det pensionsbeløbet uden pensionsforsikringsinstitutionens tilskud til sygeforsikringen, der er afgørende. Egenbetalingen til syge- og plejeforsikring er fradragsberettiget under særudgifter ved ligning af “fuld skattepligt efter ansøgning”.
Ud over pensionsfradraget bliver der ved ligning af fuld skattepligt og fra 2009 også ved ligning af begrænset skattepligt også fratrukket et fast beløb til ligningsmæssige fradrag på 102 euro (§ 9a, nr. 3 EStG). Hvis man har højere udgifter, er disse fradragsberettigede som ligningsmæssige fradrag mod dokumentation. Disse indtægter indgår ikke i beregningen af lempelsesbeløbet for pensionister.
Hvis pensionen ikke betales hele året, skal den skattefri del af pensionen beregnes på ny. Tidligere pensionsforhøjelser indgår ikke i denne omberegning, hvorfor den skattefri del af pensionen reelt skal reduceres med en tolvtedel for hvor måned uden pensionsbetaling. Man søger derved at forhindre, at der i år uden gennemgående pensionsbetalinger opstår lave eller sågar negative indkomster.
Det årlige bruttobeløb og det akkumulerede pensionsreguleringsbeløb fremgår af den årlige meddelelse om pensionsregulering og skal anføres separat i “Bilag R”. Hvis du modtager flere pensioner, bliver pensionsfradraget beregnet separat for hver enkelt pension. Du skal her anføre hver pension separat i “Bilag R”.
Følgende pensioner bliver beskattet i medfør af § 22, nr. 1, 3. punktum, litra a), bb) EStG:
For pensioner, som ikke beskattes med den respektive beskatningsandel i henhold til § 22, nr. 1, 3. punktum, litra a), aa) EStG gælder fortsat den såkaldte renteandelsbeskatning. Det er f.eks. tilfældet, hvis opsparet kapital, som fuldt ud er dannet af beskattet indkomst, benyttes til pensionsbetaling, hvilket især er tilfældet med livrenter i forbindelse med salg eller mod engangsbeløb. Desuden bliver særligt pensioner fra private pensionsforsikringer, hvis der her ikke er tale om basispensioner eller Riester-pensioner, beskattet med renteandelen i henhold til § 22, nr. 1, 3. punktum, litra a), bb) EStG. Andelen fastsættes i forhold til pensionsmodtagerens alder ved pensionsudbetalingens start.
Udbetalinger fra private pensionsforsikringer overgår fra 2005 til efterfølgende beskatning, det gælder dog kun for aftaler, der opfylder forudsætningerne i den nye § 10, stk. 1, nr. 2, litra b) EStG. For bestemte pensioner (eksisterende aftaler og sådanne (f.eks. vedrørende egne fondsbaserede pensionsordninger), som ikke opfylder den nye § 10, stk.1, nr. 2, litra b) EStG), gælder den hidtidige renteandelsbeskatning fortsat.
Renteandelene fremgår af en tabel i § 22, nr. 1, 3. punktum, litra a), bb), 4. punktum EStG. For forkortede livrenter (f.eks. pensioner i tilfælde af nedsat erhvervsevne fra private forsikringer) beregnes renteandelene i henhold til § 55, stk. 2, i bekendtgørelsen om indkomstskat.
For livrenter og andre ydelser, som egentlig skal beskattes med beskatningsandelen, indfører loven en særregel (den såkaldte åbningsklausul). De beskattes kun med renteandelen, hvis de beror på bidrag indbetalt frem til den 31.12.2004, der ligger over maksimumsbeløbet for indbetaling til den lovpligtige pensionsforsikring. Der skal i den forbindelse søges om beskatning af pensionen med renteandelen hos skattemyndighederne, og det skal dokumenteres, at indbetalingerne til pensionskassen har overskredet maksimumsbeløbet i mindst 10 år. Er disse forudsætninger opfyldt, bliver den modtagne pension opdelt i en del, der skal beskattes efterfølgende, og en del, der skal beskattes med renteandelen (§ 22, nr. 1, 3. punktum, litra a), bb), 3. punktum EStG).
Følgende pensioner bliver beskattet i medfør af § 22, nr. 5, 1. punktum EStG:
Ydelser fra
- pensionsaftaler (såkaldt Riester-pension)
- pensionsfonde
- pensionskasser og
- direkte forsikringer
hvis de beror på bidrag, der har fået skattemæssig støtte (f.eks. pensionsopsparingsbonus).
Der er dog kun begrænset skattepligt for ydelser fra pensionsfonde, pensionskasser og direkte forsikringer, der beror på bidrag, der iht. §§ 3, nr. 56, 63 eller 66 EStG har fået skattemæssig støtte i opsparingsfasen. Ydelser fra pensionsaftaler (såkaldt Riester-pension), som beror på bidrag med støtte udløser derimod ikke nogen begrænset indkomstskattepligt.